Inspirationen til I Do Move opstod i 2007, da jeg trænede til mit første marathon. Jeg havde svært ved at bryde gamle vaner og komme op af sofaen. Den danske vinter var min åbenlyse undskyldning, men jeg indså hurtigt, at jeg havde en mere alvorlig undskyldning for ikke at snørre løbeskoene; jeg manglede simpelthen motivationen.
Den lille gulerod
Midt i min frustration, besluttede jeg mig for at belønne mig selv, hvis det lykkedes mig at krydse stregen. Ikke en stor belønning, bare et par spil til min X-Box. Hvor banalt det end kan lyde, må jeg erkende, at tanken om en belønning ved målstregen var kraftigt medvirkende til, at jeg holdt ud hele vejen. Den dag i dag, tvivler jeg stadig på, om jeg overhovedet var dukket op ved startlinien, hvis ikke det havde været for udsigten til en belønning. Jeg blev bidt af at løbe, og i 2011 vandt jeg DM sølv på 100 kilometer løb – det viser, at det er muligt at opnå store resultater på kort tid, hvis bare motivationen er til stede.
Vores drøm
Vi synes det er foruroligende, at et stigende antal personer, særligt børn, dagligt diagnosticeres med fedme og andre livsstilssygdomme, der kan forebygges ved regelmæssig motion. Det er vores drøm, at motion bliver en ligeså fast del af hverdagen som søvn, mad og drikke. Ultimativt håber vi, aller ydmygst, at kunne være med til at forbedre og endda redde millioner af liv.
Sjov og motiverende motion
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Siden 2008 har jeg arbejdet for Chris MacDonald på flere TV-produktioner, bl.a. ”By på skrump” og ”Chris på vægten” og i 2008 besteg jeg Mount Rainer med Chris og hans far – en historie der bl.a. fortælles i Chris’ bog ”Du er ikke alene”. På baggrund af min egen træningserfaring og indtrykkene fra Chris’ fænemonale evne til at motivere andre, udviklede jeg ideen om et online motivations/belønnings-koncept, så andre med motivationsudfordringer kan få glæde af de samme psykologiske mekanismer, der hjalp mig gennem mit første marathon. Summen af dette er i dag blevet til I Do Move, og jeg er stolt over, at mange af vores brugere finder inspiration og motivation til deres daglige træning pga. vores site.
Vores mission
At motivere folk til at motionere. Vi håber at dette vil hjælpe folk til bedre helbred og –livskvalitet. For at motivere så mange som muligt, belønner vi alle former for motion. Det vigtigste er, at pulsen kommer op, eller man får taget sine daglige skridt – om det sker ved gang, løb, cykling, dans, aerobic, rulleskøjteløb eller tennis osv. er op til dig.
Sammen med resten af holdet, byder jeg dig hjertelig velkommen og håber, at du bliver glad for at bruge I Do Move, uanset din nuværende fysiske form.
Martin George Suhr Madsen
Founder og CEO
Ledelse / Management
|
|
||||
|
|
||||
|










