Kom i gang med I Do Move

Opret først en gratis profil. Tjen motionspoint ved at gå eller få pulsen op og brug dem til at ”købe” lodder til lodtrækninger om lækre præmier. Fordi vi fokuserer på skridt og puls frem for distance og hastighed, tæller alle former for motion. Det betyder også, at alle deltager på lige fod, uanset nuværende fysisk form, køn og alder. Du kan pt. tjene point ved at bruge en I Do Move Skridttæller, vores smartphone APP til enten Android eller iPhone, som har en indbygget skridttæller eller et Garmin pulsur. Vi tilføjer løbende nye muligheder.

 

 

I Do Move virker med

 

I Do Move Skridttæller:

I Do Move skridttælleren samler op på din daglige aktivitet. Hold styr på dine skridt, distance og kalorieforbrug i dagens løb. For hver 200 skridt du tager, bliver du belønnet med 1 point, når du 10.000 skridt udløser dette en bonus. Skridttælleren sender nemt din aktivitet til www.idomove.dk. Tilslut den til din PC eller Mac gennem USB, installer og kør I Do Move softwaren. Send, bliv belønnet og log ind på www.idomove.dk, hvor du kan benytte dine point til at vinde de lækre præmier. At tage skridt har aldrig været sjovere. Hent en nem kom i gang manual her.

 

 

 

Pulsur:

Benyt et af de pulsure, vi understøtter. Når du har trænet, uploader du dine træningspas til vores hjemmeside. Det er meget simpelt, og du vil blive guidet på siden, når du når dertil. Du tjener 1 point pr. minut, du er aktiv. Du kan også deltage i motionsudfordringer og tjene bonuspoint. Vi tilføjer løbende flere pulsure.

- Forerunner 60 - Forerunner 110 - Forerunner 210 - Forerunner 305 - Forerunner 310xt

- Forerunner 405 - Forerunner 405cx - Forerunner 410 - Forerunner 610 - Edge 605

- Edge 705 - Edge 800

 

 

 

Android App:

Har du en Android telefon, kan du hente vores gratis app på ”Android Market”. Søg efter I Do Move (et ord), klik på I Do Move ikonet og herefter "Download". Du har også mulighed for at læse mere her. Hvis du vil tjene point for din træning, skal du enten bruge den indbyggede skridttæller eller du skal bruge et Polar Wearlink+ pulsbælte med Bluetooth. Din træning og dine skridt uploades til din profil direkte fra din telefon. Du tjener 1 point pr. minut, du er aktiv. Du kan også deltage i motionsudfordringer og tjene bonuspoint

- Smartphones med Android 2.1 og derover

 

iPhone App:

Har du en iPhone, kan du hente vores gratis app på ”App Store”. Søg efter I Do Move (et ord), klik på I Do Move ikonet og herefter "Gratis" og dernæst "Installer App". Du har også mulighed for at læse mere her. Hvis du vil tjene point for din træning, skal du enten bruge den indbyggede skridttæller eller du skal bruge en Wahoo ANT+ adapter og pulsbælte. Din træning og dine skridt uploades til din profil direkte fra din telefon. Du tjener 1 point pr. minut, du er aktiv. Du kan også deltage i motionsudfordringer og tjene bonuspoint

- iPhone 3 eller en model derover

En lille bøn til nybegynderne

Er du nybegynder, opfordrer vi dig til at gå langsomt frem med træningen, da du er særligt udsat for overbelastningsskader, hvis du øger træningsfrekvensen for hurtigt! Er du i tvivl, kan du som udgangspunkt bruge 10%-reglen, der siger, at du maksimalt skal øge distancen på dine ture med 10% om ugen fra den forrige uge. Husk også at indlægge restitutionsuger, hvor du træner lidt mindre, så dine muskler og led får tid og ro til genopbygning, så de på længere sigt kan modstå øget belastning. Intervaltræning er en rigtig god ting, hvis du hurtigt vil i bedre form. Det er dog vigtig ikke at lægge for hårdt ud med intervaltræning, hvis du er nybegynder, da dette udsætter dine led og muskler for hård belastning. Husk at træne ansvarligt og med omtanke. Rigtig god fornøjelse.

Husk at dele

"Like" I Do Move på Facebook for at få nyheder om præmier, nye muligheder for at være med og tjene point og meget mere.